Velkommen – til en lille samling sange
Der åbenbart hang deroppe
Med deres tekster og enkle klange
Ventede de på at lande
På min guitar – og mit hjerte
Der vidste sig at have en finger
Med i spillet – og de rimer på smerte
Og glæde og sorg og håb
Sange fra Skällandsö
Der viste sig at stå i kø
Jeg er med på at det kan være svært at forstå
hvad det er det går ud på
Jeg er med på at det ligner noget værre rod
at det koster hjerteblod
Jeg er med på at man kan stille det spørgsmål
Om mine valg er et selvmål
At jeg er heldigvis også med på
at det er nødvendigt for mig
at være med
En symfoni af alt imellem dur og mol
som lyser op i mine følelsers vold
Jeg er med på at det ikke er den eneste
sandhed om det sværeste
Jeg er med på at det ikke er alles lod
at rejse ned af den lange flod
Men jeg er heldigvis også med på
at det er nødvendigt for mig
at være med
En symfoni af alt imellem dur og mol
som lyser op i mine følelsers vold
Som sagt skal jeg ikke diktere nogen sandhed i dette store spørgsmål
Men vil nøjes med historien om min egen balance på den vægtskål
Jeg er med på at det ikke er comme il faut
Jeg tager den med min psykolog
At jeg er heldigvis også med på
at det er nødvendigt for mig
at være med
En symfoni af alt imellem dur og mol
som lyser op i mine følelsers vold
Jeg skriver som sagt i både dur og mol
det handler om alt imellem varm og kold
Hjertet banker roligt nu
Forbinder mig til krop og sjæl
Svinger med et stille groove
I helt sin egen tid
Af og til så mister jeg
En takt, et slag og meget mer’
Svinger mellem dur og mol
Mellem varm og kold
Nærmest uundgåeligt
Og helt forståeligt
Heldigvis ik’ så tit
Jeg mister lyden af mit beat
Jorden drejer stille rundt
Om sin akse her og nu
Samme tempo , tid og sted
Som mit hjerteslag
Svingninger fra nær og fjern
Forstyrrer vores synkroni
Klinger ik’ i harmoni
Svinger ud af takt
Indre og ydre strømme
Urolige drømme
Hiver og flår i mig
Hjerteslagets styrke
Og pulsens egen rytme
Holder mig på vej
Enten er jeg ikke rigtig klog
Letsindig og naiv
Eller også er jeg på rette vej
Jeg undersøger sagens perspektiv
Et sted midt i mellem er vel højst sandsynligt
- Sort hvid det bliver mer’ og mer’ tydeligt
At det næppe – er sådan det hænger sammen
Alt på et bræt, det er nu det gælder
- Drop det med tvivlen det er enten eller
Men det er næppe – sådan det fungerer
Enten er jeg ikke rigtig klog...
Øst eller vest politisk orientering
- Nord syd klimavenlig camouflering
Jeg er næppe - den eneste
Der tager et standpunkt for at vise kulør
- Selv om jeg er i et andet humør
Det er næppe – en god ide
Enten er jeg ikke rigtig klog...
Det siger sig selv at jeg ikke kan være
I tvivl når det hele skal være enten eller
Ærgerligt nok når netop tvivl kan bære
Os hen til den beslutning der er meget mere
Den gyldne middelvej mellem dit og dat
Ku’ godt være der hvor jeg finder min skat
Enten er jeg ikke rigtig klog...
Det siger sig selv at jeg ikke kan være
I tvivl når det hele skal være enten eller
Ærgerligt nok når netop tvivl kan bære
Os hen til den beslutning der er meget mere
Den gyldne middelvej mellem dit og dat
Ku’ godt være der hvor jeg finder min skat
Denne sang er en note til en jeg kender
Selv om han altid har prøvet at gøre mig umage
Et liv med for meget vind og for store bølger
Gjorde det umuligt at se og bare opdage
Drømmene de druknede i det stormvejr
som har raset siden kongen han var knægt
Finder hvile og trækker vejret i orkanens øje
Men ved smertelig godt at stormen er perfekt
Lad bølgen rulle
Lad alt det vi skulle
Vente til havet har lagt sig
Jeg skal lære at trække vejret stille og roligt
Da et langt livs erfaringer har fortalt
At mine valg der helt sikkert var i bedste hensigt
Har karakter af noget en smule katastrofalt
Men igen blæser vinden i flere retninger
Og meningen som umiddelbart er svær at se
Emergerer med tiden og der kommer brydninger
I brændingen som skal vise os hvad der skal ske
Lad bølgen rulle
Lad alt det vi skulle
Vente til havet har lagt sig
Tag en tur til Vesterhavet, og det bliver ganske tydeligt
at vejr og vind er ikke til at spøge med
Et kig på horisonten og tag bestik af fronten
og vimplen vil vise om vi skal afsted...
Eller vente til havet har lagt sig
Lad surfen være
For at se hvad der er i gære
Så kærligheden ikke kollapser
Så sanserne viser vejen
Så sidder vi her igen
Bare dig og mig
Kun os to min ven
Midt i ensomheden
Hvad tænker du om det min ven
Jeg ser du er i tvivl
Om hvor det fører hen
Det samme er jeg
Jeg har altid set mig selv som ham der sad for enden af bordet -
med hele koret
Ham der samlede og bragte alle andre på sporet -
stod ved roret
Ham der råbte højt og grinede så alle ku ‘høre det
Jeg må have set det et sted
Læst om det i en bog
Set det i en film
Hørt om det fra nogen
I virkeligheden har jeg måske aldrig rigtig set det
I virkeligheden er jeg sjældent særlig højrøstet
I virkeligheden er livet faktisk ganske udemærket
I virkeligheden er jeg elsket
Men ikke uden sorg og vemod at jeg vinker farvel -
til det kapitel
Der handler om at være ham der sad for enden af bordet -
med hele koret
En drøm der måske ikke har meget at gøre med virkeligheden
Sandsynligheden
I virkeligheden er jeg elsket
Sig mig lige – hvad var der skete med de gamle
husker mest – solen der skindende i min barndom
Så ikke lige – hvad der fik det hele til at ramle
I Kgs. Lyngby’s villakvarter med rhododendron
Når jeg kigger tilbage , er det ikke for at klage - mere for at sige
I mit stille sind , når jeg tænker på dem - tænker jeg mest af alt
Som smukke gamle fjolser
Som i et efterår
Kærligt blandede bolsjer
Som jeg nu forstår
Jeg vendte blikket – imod det der senere sku’ blive
Vejen væk – og det der sku’ bære mig igennem
Isoleret bag hovedtelefoner og en pige
Der synger sange, så vemoden driver ned af vægen
Til senere at forstå, at det ikke ku’ gå - Uundgåeligt
I mit stille sind , når jeg tænker på dem - tænker jeg mest af alt
Som smukke gamle fjolser
Som i et efterår
Kærligt blandede bolsjer
Som jeg nu forstår
Man sku’ da være et fjols for ik’ at se det - at det løber i familier
Hej smukke - ringer der en klokke i det fjerne
Gamle jas - koret stemmer i og råber
Fjolser
Som i et efterår
Kærligt blandede bolsjer
Som jeg nu forstår
Hvor meget jeg skylder ?
Egentlig ikke noget
Hvor meget det fylder ?
Lad os nu se
Bevares – lidt skylder man vel altid
Men at det sku’ gå hen og kontrollere
mig som ikke kendte min besøgstid
Kaos som jeg ik’ ku’ adressere
Hvor meget jeg skylder ?
Egentlig ikke noget
Hvor meget det fylder ?
Lad os nu se
Alt for mange gange mod muren
Panden slået flad for femte gang
Utroligt - for jeg kender jo turen
og teksten i den ældgamle gamle sang
Hvor meget jeg skylder ?...
En opvækst sætter spor på godt og besvær
Stærke egenskaber og skarpe skær
Lev og lær
Man siger at livet koster livet
og oven i købet ender man med gæld
Paradokset er at hvis du tager det for givet
Naturligt nok i sig selv
Hvor meget jeg skylder ?
Egentlig ikke noget
Hvor meget det fylder
Lad os nu lige se
Hvor meget jeg skylder ?
Egentlig ikke noget
Hvor meget det fylder ?
Lad os nu se
Nu ser jeg at intet er umuligt
Tiden og jeg har bygget bro
Det som altid var så uroligt
Er langt om længe faldet til ro
Man siger at den er menneskets bedst ven
Den er trofast og loyal, hvad mer’ kan sige om den
Min bedste ven behøver ikke at være en der logrer
hver gang jeg kommer
Hellere en der fortæller mig hvor det er
skoen den trykker
Der hvor hunden ligger begravet, smukt under bøgetræet
Der hvor vi bliver begavet, klarsyn i skyggen af løvet
Der hvor kærligheden vokser vildsomt i underskoven
Der hvor hunden ligger begravet
Mange lister på kattepoter omkring det grønne sted
Andre frygter at de falder og slår krop og sjæl af led
Fra mit perspektiv er der ikke noget der kan forhindre
eller beskadiges
Heller ikke noget skilt der fortæller
at græsset ikke må betrædes
Der hvor hunden ligger begravet, smukt under bøgetræet
Der hvor vi bliver begavet, klarsyn i skyggen af løvet
Der hvor kærligheden vokser vildsomt i underskoven
Der hvor hunden ligger begravet
Der hvor nærheden florerer, side om side med anemoner
Der hvor relationer fæstner sit rodnet i underskoven
Der hvor hunden ligger begravet, smukt under bøgetræet
Der hvor vi bliver begavet, klarsyn i skyggen af løvet
Der hvor kærligheden vokser vildsomt i underskoven
Der hvor hunden ligger begravet
Helt okay hvis vi blev noteret
Så det ikke er en illusion
Vi kørte for stærkt og undervurderede
Den forestående separation
Jeg tænker Ikke nogen længere straf
Mere en note der minder en om
Delingen som vi to kan tage æren for
En slags betinget dom
Frit valg til alle
Ingen restriktion
Men jeg fristes til at kalde
På refleksion
Jeg ved jo udemærket godt
at alle gør hvad de kan
Generelt bryder jeg ikke meget af straf og skyld
Jeg mener – ingen er blevet slået ihjel
Jeg tror på - at det kan være meningsfyldt
At afsøge sig selv
Frit valg til alle...
Jeg ved jo udemærket godt
at alle gør hvad de kan
Mange vil sikkert synes – at det føles som en bremse
For kærlighedens frie flow
Det er sikkert også rigtigt – men jeg gentager denne remse
I en uendelighed
Frit valg til alle
Ingen restriktion
Men jeg fristes til at kalde
På refleksion
Jeg ved jo udemærket godt
at alle gør hvad de kan
Vi bløder samme sted
Har det samme sår
Har du nødhjælp med
Det skal man når man går
Bagagen er alt for tung
Max 10% af din vægt
Siger de kloge sind
For ik’ at ligge til last
Ved nærmere eftertanke,
er det nok er en god ide,
at stoppe op og rense
de sår på sjælen vi får
Vi ender med at ligge
På vejen som sårede dyr.
Ude af stand til at lappe
Hinanden og få styr
På ruten og målet
Ender med at lægge for meget
Brænde på bålet
Uden at finde varmen
Ved nærmere eftertanke,
er det nok er en god ide,
at stoppe op og rense
de sår på sjælen vi får
Man fristes til at springe
over hvor gærdet er lavt
Med fare for at bringe
Hinanden ud af takt
Og netop den eftertanke
kan vise sig at være den
der får hjertet til at banke
en rytme varer ved